torsdag den 3. maj 2012

Mit ophold på Bork Vikingehavn. My stay at Bork Viking Habour







































Jeg ankom til Bork Vikingehavn d. 5. februar 2012 i frost og sne, for at starte anden del af et eksperimentel arkæologisk indeklima forsøg i deres nyopførte rekonstruerede Hedebyhus. Huset er da også det første syn, som mødte mig. Men som titlen på forsøget var det, som var der først mennesket. Louise Schelde Jensen fra museet står med et varmt smil, åbne arme og byder mig, en bil og trailer fyldt med tøj, skind og måleudstyr – velkommen. Herfra bliver jeg vist ind på museumsgrunden til mit hjem de næste 10 uger, hvor alle mine ting bliver læsset ind i rammerne fra forsøget - Hedebyhuset.






















Tidligere har jeg boet i en rekonstruktion af Hedebyhuset, blot på Moesgaard Museum. Et hus som er opført 40 år tidligere. Bortset fra beliggenheden og alderen burde husene være ens. Alligevel er det en helt ny oplevelse og atmosfære, der møder mig da jeg træder ind i huset. Væggene er nyklinede og gulvet næsten ubrugt. Stråtaget er tykt, flot og lyst, og der er udskæringer og fine detaljer i konstruktionen. Ligeledes virker rummene større, og ildsted og ovnsted er anderledes. Noget andet mangler også, og dette giver mig et sug af hjemve. I løbet af eftermiddagen får jeg sat al måleudstyret op i rummene stående på gulvet, plateauerne og ude; hængende ned fra væggene, loftet - og ikke mindst brændevægten, som vil blive min fjende over de 2½ måned forsøget løber. Sengen er bygget op af halmballer, uld og en stor skinddyne. Alt i vikingeservice er flyttet ind i køkkenrummet, og huggeblokken står klar med økse.Det eneste jeg nu manglede var nogle at bo med. Huset er et familiehus, og det ville være helt utænkeligt at lave et så stort forsøg på grundlag af et hus og kun én person. De frivillige kommer og flytter ind. De kommer fra hele landet – og ikke mindst udlandet. De får ikke dækket transport eller kost, og kommer alligevel glade og spændte for at flytte ind i et ellers ensomt, koldt og mørkt hus, og får det vendt til en beboet, hyggeligt hus med varme og lys fra bålet i midten, og svinefedtslamperne i rummene.

Dagene går. Udover de målinger som skal tages tre gange om dagen og spørgeskemaer hver dag, skal menneskene og huset passes. Der laves mad og vaskes op, hugges brænde, holdes bål og passes lamper og midt i det, når tiden og lysten er der, laves vikingehåndværk. Jeg fik lært og øvet mig i at nålebinde, lave bennåle, træskeer, knive, plantefarvet, en-to-tre flet, fire-flet, kartet, spundet, tvundet, vundet og lært andre måder at lave mad over bål og nye gode opskrifter. Det lærte jeg af de frivillige i huset – og lærte videre til andre frivillige, som var interesserede.

Af den grund var det også med et nyt sug i maven, at klokken slog d. 16. april – dagen jeg skulle pakke sammen og tage hjem.  Jeg havde lært så mange nye mennesker at kende i mit liv på havnen. Både mine frivillige i huset, de frivillige tilknyttet haven, samt de museumsansatte. De blev min reservefamilie og huset mit hjem. Jeg havde oplevet huset i sne og regn, kraftig vind og vindstille, og på dagen hvor jeg skulle hjem skinnede solen og haglbygerne kiggede løbende forbi. Men jeg skulle videre, pakkede sengen og dynen sammen, alt måleudstyret blev pakket ned, og jeg afleverede nøgler tilbage til museet.  Det er nu godt en uge siden, og jeg savner menneskene og huset. Men data skal jo bearbejdes, og specialet skal skrives. Alle målingerne skal sammenholdes og skrives sammen, så resultaterne kan komme ud i verden – jeg forventer at det bliver til januar.

Det sidste jeg vil sige er kort og enkelt, og kan ikke beskrive alt det, som det dækker: TAK!
Uden menneskene, huset, udstyret og al støtten var det aldrig blevet til noget.

- Jannie

I arrived at Bork Viking Harbour on the 5th February 2012 in frost and snow, to start the second part of an experimental archaeological indoor experiments in their newly reconstructed Haithabu houseThe house is the first sight that mets me. Louise Schelde Jensen from the museum stands with a warm smile, open arms and wellcomes me and a car and trailer full of clothes and skins. From here I am shown into a museum gounds where my home will be for the next 10 weeks. Where all my stuff is loaded into the context of the experiment - The Haithabu house.I have previously lived in a reconstruction of a Haithabu house - at Moesgaard Museum. A house built 40 years earlier. Aside from location and age of the houses should be the same. Still it is a totally new experience and atmosphere that greets me when I enter the house. The walls are newly made and floor almost unused. The thatched roof is thick, beautiful and bright, and there are cuts and fine details in the structure. Also the rooms seem larger and the fireplace and ovnsted is different. Something else is missing too, and this gives me a puff of homesickness. During the afternoon I put all the measuring equipment into the compartments below the floor, plateaux and out, hanging down from the walls,ceiling - also the the weight for the fire wood that will be my enemy over the 2 ½ month that the trial run.The bed is built of straw bales, wool and a big fur blanket. All the viking service used for the experiment is moved into the kitchen space and the chopping block is ready with an axe. The only thing I lacked was people to live with. The house is a family house and it would be unthinkable to do such a large living experiment on the basis of a house and only one person. The volunteers then came and move into the house togeather with meThey came from across the country - and also from abroad. They did not pay for transportation or food, and were somehow happy and excited to move into an otherwise lonely, cold and darkhouse.  It turned out to be a very cozy house with heat and light from the bonfire in the middle, and lard lamps in compartments.The days went on. Besides the measurements to be taken three times a day and questionnaires each day, the people and the time passes on. The cooking and washup, cut firewood, keping the fire and caring for the lamps and in the middle of it when time and the desire is there we all made lots of ​ different ​Viking crafts. I was taught and trained in that needlebinding, to make bone needles, wooden spoons, knives, plante dyeing, four-woven, carded, spun, twisted, won and learned other ways to cookover an open fire and good new recipes . I learned of the volunteers in the house -and learned to other volunteers who were interested. For this reason it was with a new sinking feeling when the clock struck on the 16. th. of april - the day I had to pack up and go home. I had gotten so many new people in my life at the harbor. Both my volunteers in the house, the volunteers associated with the habour and the museum staff. They became my second family and the house my home. I had seen the house in the snow and rain, strong winds and calm days. When I was going home the sun was shining and hail showers glanced continually over. But I was going on, packed bed and the quilt together, all measuring equipment was packed and I delivered the keys back to the museum. It is now just over 16 days ago and I miss the people and house. But data must of course be edited and the thesis be written. All measurements should be compared and written together so the results may come out in the world - I expect that it will be in January.

The last thing I want to say is short and simple, and can not describe everything that it covers: THANK YOU!
Without people, housing, equipment, and all of the aid had never been to anything.

- Jannie

lørdag den 24. marts 2012

Vikingemad 3 - Viking Food 3

Denne gang med gæsteskribent - Karin Collstrup, mangeårig viking og kogebogsforfatter

Tusindårsgryde
Jeg har længe været overbevist om, at vikingerne lod opvask være opvask, og forsatte dagens ret på resterne fra i går. For det første er opvask af de store klæberstensgryder temmelig besværlig, og for det andet tror jeg, at man har været meget ked af at lade gode madrester gå til spilde.


















Da jeg nu skulle bo en hel uge i huset i Bork var der derfor en kærkommen chance til at afprøve teorien i praksis. En krukke blev udset til at køre videre hele ugen. Desværre kunne den godt have været større for med fire munde at mætte ville vi have tømt krukken hver dag, hvis vi ikke også spiste andet til frokost.


















Således forgik ugens forløb med krukken:

  1. Dags aftensmad stod på ”Muslinge-korn-otto”. Resterne blev gemt.
  2. Dags morgen blev, der lavet morgengrød i krukken. Resterne af grøden blev suppleret med Muslinge-korn-ottoen (opskrift følger længere nede, red.), og et par stykker rå kylling, en gulerod, og selvfølgelig fyldt op med vand. Resultatet blev en fyldig stuvning, næsten med grødkonsistens pga. den megen byg fra både grød og korn-otto. Til frokost blev der spist så meget, at madmor med et strengt blik måtte minde de øvrige om, at pointen var at der skulle være noget tilbage at koge videre på. Senere måtte en af deltagerne indrømme, at vedkommende havde været noget skeptisk overfor om blandingen nu også var spiselig. Samme person var dog den første i køen resten af ugen for at få noget af evighedsretten. Aftensmaden stod på ”æggesnask”, hvilket ikke egnede sig til at komme i Tusindårsgryden.
  3. Dagen efter blev der fyldt op med vand, ekstra grøntsager og lidt hvidløg. Det viste sig at byggen stadig gav en rigtig fin jævning. Normalt ville jeg aldrig bruge byg (men hvede) til at jævne med, men den lange og gentagne kogning gjorde sit til resultatet. De nye grøntsager gav en god effekt af helt udkogte grøntsager iblandet med nogle med bid i. Om aftenen blev der lavet Får-i-kål, og resterne fandt vej til krukken.
  4. Dagen efter var smagen meget domineret af kålen, idet der var meget Får-i-kål i krukken. Da vi også havde lavet pølser m. gule ærter til frokost var, der ikke blevet spist meget af Tusindårsgryden. Derfor kom kun lidt af svinekødsretten fra om aftenen i.
  5. Dagen efter smagte retten altså stadig meget af Får-i-kål. Men efter frokost var der nu plads til resten af svinekødsretten. Det passede meget godt for da vi fik gæster i huset blev, der ikke rester tilbage efter Cock-a-leeken om aftenen.
  6. Dagen efter smagte retten stadig af kål, men ikke nær i samme omfang. Aftensmaden stod på ølkogt oksekød med spidskålssalat. Kødet blev gemt til pålæg, mens resterne af salaten røg i krukken.
  7. Dagen efter blev der blot tilsat vand, og retten fik således mere karakter af suppe. Efterhånden var der ikke noget af betydning tilbage af byggen fra de første dage. Men selv på denne sidste dag, hvor vi spiste op, blev der fundet muslinger i retten!
Var vi blevet boende i huset kunne retten have fortsat i det uendelige, men næste dag skulle vi hjem og overlade huset til de næste beboere.

Retten viste sig at blive meget forskellig fra dag til dag, hvis der blot var variation i ingredienserne der kom i. Så selv om man koger videre på den samme ”fond” behøver det ikke at smage af det samme. Har man kun det samme at komme i (som vikingerne nok i perioder har haft det) bliver, der selvfølgelig ikke den store variation.



















Krukken blev som sagt ikke vasket op i løbet af ugen. Vi satsede på at den gentagne kogning ville gøre det af med eventuelle bakterier. Det betød at krukken blev noget snasket i kanten, og ind imellem løb indholdet også over. Disse overløb satte sig på ydersiden. Jeg var noget bekymret for, hvordan krukken ville blive at vaske af. Men det viste sig at de rester, der satte sig på ydersiden af krukken simpelthen blev brændt af. De blev sorte og skaldede af i flager – dejligt! Dette sparede mig for meget gnubben, som jo egentlig ville have været spildt arbejde, hvis krukken var blevet vasket af hver dag!

En anden aha-oplevelse fra ugen vedrører lyset. De mest almindelige gryder vikingerne har haft var lerkrukker til at stå direkte ved/i ilden, men som reenacter er vi tilbøjelige til at bruge de fine nittede jerngryder, som også er fundet. Jerngryderne hænger over ilden, og det er noget nær umuligt at se ned i gryden i et hus, der udelukkende oplyses af ilden. Til gengæld vil indholdet i en krukke (eller klæberstensgryde), der står ved siden af ilden blive oplyst af flammerne, hvis ikke hele tiden så i hvert fald ind imellem. Dette er blot endnu en grund til at antage, at de store kedler primært blev brugt til at koge kød i – hvilket ikke kræver, at man kan se at røre til bunds i gryden!

Opskrifter
Her kommer et par opskrifter til noget af det vi spiste i løbet af ugen.
Der er flere opskrifter på pølser i ”Bålmad for moderne vikinger”, hvor også opskriften på Cock-a-leek findes. Muslinge-korn-ottoen kommer først med i næste udgave af kogebogen.

Pølser med gule ærter
Pølser er ikke så svære at lave, som man måske lige umiddelbart vil tro.
Grundopskriften består af kød (gerne lidt fed i det – i vikingetiden kunne man nok ikke få det fedt nok), væske f.eks. boullion, og lidt mel til at holde lidt sammen på det hele, samt krydderier. Hvis du har lyst til at eksperimentere med forskellige krydderier, kan man koge en lille bolle af farsen, og smage om den er tilpas, inden det hele stoppes til pølser. Du kan også prøve en af forslagene herunder.
















Alle ingredienser blandes til en lind fars (gerne lidt tyndere end til frikadeller). Hvis man bruger fed fars kan baconen udelades eller reduceres. Man skal dog huske at tilsætte lidt ekstra salt. Opskrifterne kan gange op, hvis man ønsker at lave et stort antal pølser.
Der går ca. 3 meter svinetarm til de her angivne portioner.

1 kg. hakket svinekød
200 g. hakket bacon (uden svær)
3 dl. mjød
3 spsk. fuldkorns-/grahamsmel
5 knuste fed hvidløg
4 tsk. knust tørret timian
4 tsk. salt

1 kg. hakket svinekød
200 g. hakket bacon (uden svær)
3 dl. suppe
3 spsk. fuldkorns-/grahamsmel
2 finthakkede løg
3 tsk. knuste gule sennepsfrø
5 spsk. tørret brændenælde
5 knuste fed hvidløg
4 tsk. salt

Tarmen lægges i blød og skylles (også indvendigt). Trækkes på et pølsehorn med ca. 5-6 cm. ende hængende. Pølserne stoppes ved, at der trækkes en passende mængde tarm af pølsehornet efterhånden, som farsen kommer ud. Pølserne må ikke stoppes for fast, da de udvider sig temmelig meget når de koges. Til slut drejes pølserne af. Husk at binde knuder for de to ender.

Pølserne koges i suppe eller letsaltet vand. Herefter kan de spises eller gives en tur på risten eller på panden.

Vandet som pølserne har været kogt i tilsættes en passende mængde gule flækærter (læs på pakken – vi brugte en halv pose)
Kog til ærterne kan moses, det tager en god times tid.
Herefter tilsættes fintskårne grøntsager sammen med lidt timian og salt: f.eks. ¼ knoldselleri, et par gulerødder, et par pastinakker og/eller persillerod, et løg eller en porre.
Pas på, når de gule ærter er kogt ud vil det let brænde på.

Når grøntsagerne er kogt møre serveres de gule ærter med pølse, stærk sennep og rugbrød.
De gule ærter bliver endnu bedre ved at blive gemt til næste dag og varmet op.

Cock-a-leek
Denne ret er stort set den traditionelle skotske ret Cock-a-leek. Mere enkelt kan det vel næsten ikke gøres!

1 suppehøne
– eller kylling, f.eks. kyllingeoverlår, hvis det skal være nemt
1 kg. porre
3 dl. bygkorn (eller afskallet hvede eller spelt - blot det er hele korn)
Salt

Hønen skæres i mindre stykker. Porerne skæres i skiver. Høne, porer og byg lægges i en gryde, og der tilsættes vand. Hvis man koger med låg skal det ikke dække helt. Hvis man koger uden låg dækkes det helt med vand. Kog til kødet falder af benene. Hvis det drejer sig om kylling tager det ca. 1½ time, hvis det er en suppehøne skal man regne med det dobbelte. Suppler evt. med vand, men husk at retten skal have konsistens af stuvning, ikke suppe. Smag til med salt, og server.
Portionen er rimelig stor, selvom 1 kylling og 1 kg porre måske ikke lyder af så meget, så spæder byggen godt til!

Muslinge-korn-otto
1½-2 kg friske muslinger
2-4 fed hvidløg
Evt. øl eller mjød
1 fennikel
2-3 rødløg
4-500 g champignon
Evt. forårsløg
Ca. 2 dl perlebyg (eller andet korn)
¼ l fløde
Aalt

Muslingerne renses og skylles, samt tjekkes for om alle er lukkede. Åbne muslinger der ikke er lukker sig SKAL kasseres.
Vand og øl eller mjød, samt hakket hvidløg og lidt salt bringes i kog. Hvis gryden har låg kan man nøjes med meget lidt væske. Koger man uden låg må, der tilsættes mere vand.
Når vandet spilkoger tilsættes muslingerne, og de koges/dampes til de åbner sig. Man skal evt. røre i gryden, så muslingerne får plads til at åbne sig. Muslingerne tages op og stilles til side.

Kogevandet tilsættes korn, og koges videre – tilsæt evt. mere vand. Grøntsagerne kommes nu i efterhånden, som de bliver snittet. Når kornene er næsten færdigkogte skal vandet helst være kogt ind. Når det begynder at trænge til mere væske tilsættes fløden, og der koges videre til kornene er helt møre. Tilsæt vand hvis det bliver nødvendigt, men husk at retten skal være forholdsvis tør.

Mens kornene koger pilles muslingerne ud af skallerne. Kasser dem der ikke har åbnet sig. Til sidst kommes de i retten, så de lige kan nå at varme op inden serveringen.
Karin CollstrupHYROKIN

English text:
This time with a guest writer - Karin Collstrup, longtime Viking and cookbook author
 

The 1000 Year Jar: 
I've long been convinced that the Vikings had to wash dishes, and continued daily specials on the remnants of yesterday. First, wash the large soapstone pots rather cumbersome, and secondly, I think you have been very sorry to leave good leftovers go to waste. 

Since I have a chance to stay a whole week in the house in Bork it was a welcome opportunity to test the theory in practice. A jar was destined to go on all week. Unfortunately it could very well have been a bit bigger since it needs room to cook for for four mouths. We would have emptied the jar every day unless we also ate another dish for lunch.

This is the history of the jar:

First Day dinner was on the "mussel cereal otto". The remains were stored.


Second Day morning we made breakfast porridge in the pot. The remains of the porridge was supplemented with mussel-grain-otto (recipe follows below), And a few pieces of raw chicken, a carrot, and of course filled up with water. The result was a rich stew almost porridge consistency due to the great deal from both barley porridge and cereal. For lunch they ate so much that the mistress with a strict eye had to remind the others that the point was that there would be something left to cook on. Later one of the participants admit that he had been somewhat skeptical wether the mixture really was edible or not. Same person however was the first in the queue the rest of the week to get something from the jar. Dinner this day was on the "egg-go-up" which did not come in to the jar.


Third day there was filled with water, added vegetable and garlic. It turned out that the barley still gave a very fine paste. Normally I would never use barley (but wheat) to level with but the long and repeated boiling did its outcome. The new vegetables gave a good effect of completely boiled vegetables mixed with some with bite in. In the evening was made pig-i-cabbage, and the remains found its way into the jar.

4th day tastes much dominated by cabbage as there were very Pig-i-cabbage in the jar. Since we had also made sausages with yellow peas for lunch there had not been eating much from the jar. This meant that only a bit of pork went int he pot in the evening.


5th day tasted court therefore still much of Pig-i-cabbage. But after lunch there was now room for the rest of the pork dish. It suited very well and since we had guests in the house there were not much left after Cock-a-leeken evening. 

6th day the jar still tasted of cabbage but not nearly the same extent. Dinner was beer cooked beef with cabbage. The meat was stored for cold cuts while the remnants of the salad were put in the jar.

7th day was added water and the jar thus had more the character of a soup. There was no significant leftovers of the barley from the first days. But even on that last day when we ate up were found in mussels in court!


The Court proved to be very different from day to day if there were only variation in the ingredients that came in. So even if you boil upon the same "fond" it does not taste the same. If only the same things get in (like the Vikings might have had in periods) of course, there is little variation.


The jar was as I said not washed up during the week. We focused on the repeated boiling would do away with any bacteria. That meant the pitcher was quite dirty at the edge and sometimes the content ran over the edge. This overflow got stuck on the outside. I was somewhat concerned about how the pot would be to wash off. But it turned out that the debris that sat on the outside of the jar were simply burned. They were black and flaking off - great! This saved me too much rubbing which in fact would have been a waste of time if the jar was washed every day!

Another eye-opening experience of the week relates to the light. The most common pots Vikings have had is clay pots to stand directly next to / in the fire. But reenacters tend to use the fine riveted iron pots which are also found. Iron pots is hanging over the fire and it is almost impossible to see into the pot in a house that is only illuminated by the fire. In return the contents of a jar (or soapstone pot) which stands beside the fire being lit by the flames if not permanently then at least sometimes. This is just another reason to believe that the large boilers was primarily used to cook the meat - which does not require that you see to touch to the bottom of the pot!

Recipes
Here are a few recipes for some of the things that we ate during the week.
There are several recipes for sausages in my cook book where there also is a recipe for Cock-a-leek can be found. Mussel-grain-otto comes in the next edition of the cookbook.

Sausages with yellow peas 

Sausages are not that hard to make as you might believe.
The basic recipe consists of meat, fluid, broth, and a little flour to hold together a bit of everything and spices. If you want to experiment with different spices you can cook a little dumpling of meat and taste it to see if the taste is good before everything is stopped in to sausages. You can also try one of the suggestions below.

All ingredients are mixed to a steady father (little thinner than for meatballs). If using bacon fat father may be omitted or reduced. However one should remember to add some extra salt.
It takes approx. 3 meters of pig intestine.

1 kilo ground pork
200 g chopped bacon (with rind)
3 dl. mead
3 tbsp. fuldkorns-/grahamsmel
5 crushed garlic cloves


4 tsp. crushed dried thyme

4 tsp. salt
1 kg. ground pork
200 g chopped bacon (with rind)
3 dl. soup
3 tbsp. fuldkorns-/grahamsmel
2 finely chopped onions
3 tsp. crushed yellow mustard seeds
5 tbsp. dried nettle
5 crushed garlic cloves
4 tsp. salt
 

Intestine are soaked and rinsed (also inside). Coated onto a stuffing horn with approx. 5-6 cm. end hanging. The sausages should not be stuffed to much because they expand quite a bit when cooked. At the end of the sausage is rotated. Remember to knot the two ends.
 

The sausages are boiled in soup or salted water. They can then be eaten or be grilled.
The water that the sausages were cooked in is add a suitable quantity of yellow split peas (read on the package - we spent half a bag). Cook until the peas can be mashed, it takes a good hour or so.
Then add finely chopped vegetables with a little thyme and salt: eg. ¼ celeriac, a few carrots, a couple of parsnips and / or parsley, an onion or a leek. Beware when the yellow peas easily will burn when they are well cooked.


When the vegetables are cooked until tender served the yellow peas with sausage, strong mustard and rye bread.The yellow peas will be even better by being saved for the next day and warm up.

More recipes to be translated to morrow.

mandag den 19. marts 2012

Vikingemad 2 - Food for the Vikings 2

Som lovet i sidste indlæg vil, der i denne uge komme forskellige opskrifter på mad til vikingetiden.
Nogle af dem er venligst udlånt er Kari, og andre er brugt på Vikingehavnen i forbindelse med formidling af vikingetidens mad og råvarer.

Først vil vi starte med et af vores egne opskrifter - fladbrød eller også kaldet for pandebrød. Denne opskrift bruges i forbindelse med levendgørelsen om sommeren, hvor gæsterne på vikingehavnen kan få lov at bage et brød i langhuset. Brødet indeholder både hvede- og rugmel, samt eksotiske ingridienser såsom kardemomme og rosiner. Dette gør brødet til et festbrød, hvilket også hænger sammen med at det serveres i stormandens langhus.

Opskriften er som følger:
Fladbrød (svare til ca. 30 brød):
1 spsk honning
1 håndfuld rosiner
1 tsk kardemomme
½ kg hvedemel
ca. 1 kg rugmel/speltmel
ca. 0,7 l vand – lidt varmes op i elkedel, og resten koldt.

Honningen opløses i lidt varmt vand, og resten af vandet hældes i skålen. De øvrige ingredienserne tilsættes, og dejen æltes. Brug ikke for meget mel – lade hellere dejen være blød og elastisk, hvilket giver et luftigt og lækkert brød. Efterfølgende opdeles dejen i små klumper, således at børnene selv kan være med til at trykke deres fladbrød ud. 




















































































As promised in the last post we share different recipes for food for Vikings.
Some of them are courtesy of Kari and others are used on Viking harbor in connection with the living history part of Viking food and raw materials that we show during the summer period.

First we start with one of our own recipes - flat bread or also called pan bread. This recipe is used when guests visit the Viking Harbor and want to try different activities. They can then bake a flat bread in the longhouse. The bread contain both wheat and rye flour as well as exotic things such as cardamom and raisins. This makes the bread a feast of bread which also links it to the fact that it is served in the chieftains longhouse.

The recipe is as follows: 

Flat Bread (equivalent to approx. Bread 30):
1 tablespoon honey
1 handful of raisins
1 teaspoon cardamom
½ kilo flour wheat flour
approx. 1 kilo rye flour / spelled flour
approx. 0.7 liters of water - a little heated in kettle, and the rest cold.
 
The honey is dissolved in slightly warm water and the rest of the water is poured into the bowl. The other ingredients were added and the dough is knead. Do not use too much flour - let the dough be rather soft and elastic, which gives an airy and delicious bread. Subsequently divided the dough into small chunks so that kids can help press their flat bread. 

fredag den 16. marts 2012

Vikingemad - Food for the Vikings

Huset har i de seneste 2 uger været beboet af både lokale og skandinaviske beboere. En af beboerne er rejst den lange vej fra Nordnorge, og landede med fly i Billund i mandags. At rejse er at leve, som den kære H. C. Andersen skrev, og det må siges at være rigtigt. Vores norske veninde var meget spændt på projektet, og vi har været utrolig glade for, at hun har rejst den lange vej for at leve i vikingetidens Bork.

Fælles for beboerne i de sidste to uger er, at flere af dem har beskæftiget sig med kulturhistoriske madlavning. Bl.a. kan det fortælles, at der i genne uge bor en kogebogsforfatter i huset, hvilket jeg tror de andre deltagere bestemt sætter pris på. Bogen er en kogebog for moderne vikinger, og kan bestemt anbefales til dem, som er glad for udeliv, bålmad og kulturhistorie med en praktisk vinkel. Ønsker man at anskaffe bogen kan den købes via museets webshop, og selvfølgelig også i museumsbutikken i Bork.


































I forbindelse med levendegørelse og formidling på Bork Vikingehavnen har madlavning og datidens råvarer en stor plads. Via smagsoplevelser kan man give gæsterne en anderledes oplevelse, og via sanserne skabe en kobling mellem datidens vikinger og moderne mennesker. Museet har haft fokus på madlavningen igennem projektet "Til Højbords i Vikingetiden", hvor man via datidens råvarer har skabt en kulinarisk rejse til den vestjyske vikingetid. En højbordsaften består af 5-6 forskellige retter mad, godt at drikke, samt foredrag, sang og musik, samt forskellige slags underholdning mellem retterne. Maden bliver serveret i langhuset, hvor ildens varme, kerternes skær, og skindene på bænkene gør aftenen til en anderledes oplevelse. Et restaurant besøg i en kulturhistorisk ramme, hvor både mad, underholdning og drikke giver viden om datiden.













I forbindelse med forsøget i huset sørger beboerne for, at maden er velnærende og velsmagende, og at der bliver brugt råvarer, som man har arkæologisk belæg for. Mange af vikingetidens handelspladser og byer har haft spændende udgravninger, hvor undersøgelser fra bl.a. latriner og køkkenmøddinger har givet stor viden omkring datidens råvarer. Ved udgravninger i bl.a. Hedeby blev der fundet store mængder fiskeknogler, hvoraf 38,6 % af fiskebenene stammede fra arten sild. Da området ved Bork ligger ved både å, fjord og tæt ved havet, har datidens befolkning således også haft stor mulighed for at anvende fiskeri, som madkilde til datidens måltider. Da Jannie og beboerne ikke har mulighed for jagt, landbrug og fiskeri er der lavet aftaler med den lokale brugs om udlevering af varer. Ligeledes har Jannie medbragt et godt sortiment af kødvarer, som danner basis for den del af retterne der serveres i huset. I de kommende indlæg her på bloggen vil vi lægge et par opskrifter fra de seneste to ugers madlavning i forsøgshuset. Disse er venligst udlånt af vores tilrejsende viking.The house has in the past 2 weeks been occupied by both local and Scandinavian residents. One of the residents have traveled the long way from northern Norway and arrived by plane in Billund. To travel is to live as the beloved Hans Christian Andersen wrote. Our Norwegian friend was very excited about the project and we've been incredibly happy that she has traveled the long road to live in the Viking Age in Bork Viking Habour.Common to all residents in the last two weeks is that several of them have worked with historical cooking. On of the people in this week have actually made cookbook which I´m sure the participants appreciate. The book is a cookbook for the modern Viking and is certainly recommended for those who are fond of outdoor life and cooking with a practical and historical angle. If you wish to purchase the book it can be purchased through the museum webshop and of course also in the museum shop in BorkFor the living history part of Bork Viking Harbour we have been using cooking to communikate with the museum guests. Via flavors it is possible to give the guests a different experience. Through the senses it is possible to creating a link between ancient Vikings and modern humans. The museum is focused on the use of cooking through the project  " in the high seat" which involves using contemporary materials to created a culinary trip to the West Jutland Viking. An evning of "high seat" consists of 5-6 different dishes of food, good drink, and song and music. The food is served in the chieftains longhouse, where the fire and the skins on the benches makes the evening for a different experience. A restaurant visit to a cultural framework where both food, entertainment and drink provides knowledge about that VikingsFor the projects in the house the residents makes food that is nutritious and tasty and they use the raw materials that we have archaeological evidence for. Many of the Viking Age trading places and towns have had interesting excavations and studies from latrines and kitchen middens which have provided extensive knowledge about contemporary ingredients. During excavations in Haithabu there were findings of large quantities of fish bones, of which 38.6% of fish bones originated from the species of herring. As the area by Bork located at both river, fjords and sea the contemporary population also had great opportunity to use fish as food a sourceJannie and the residents do not have the option of hunting, farming and fishing and have therefore made ​​agreements with the local utility for delivery of goods. Jannie also brought a good assortment of meats. In the next post here on the blog we will post a few recipes from the past two weeks cooking in the house. These are courtesy of our visiting Vikings.